Med baby på ferie

I oktober, på dagen, hvor vores lille krudtugle blev 3 måneder, tog vi afsted på A’s første ferie.

Vi er af den indstilling, at man kan nærmest alt det samme som før baby kom – eller vi kan, men vi har også været velsignet med en dejlig nem baby. Er baby ramt af kolik eller noget andet, så vil det måske være en anden sag.

Vi fik en skøn tur, og hvis man har en baby som er nem i hverdagene, så kan jeg kun anbefale at bruge barslen til noget lækker ferie! Vi skal i hvert fald på ferie igen inden min barsel ender!

Vi er naturmennesker og elsker nye oplevelser, så vi besluttede os for at ferien skulle gå til Skotland. Et sted ingen af os før har været. Og ikke nok med det, så lejede vi en Volkswagen California, så vi kunne køre Skotland tynd i 14 dage – den fedeste oplevelse længe!

En af de utallige solopgange vi fik æren af.

Overnatninger

I Skotland må man overnatte lige hvor man vil – hvis det er på privat grund, er det dog god kutyme lige at spørge ejeren først. Så vi kørte bare rundt i 14 dage, hvor vi bare smed bilen et sted, når vi ikke gad køre mere. Nogle få gange tog vi dog en campingplads, da vi også lige trængte til et bad og skulle have vand på bilen. Én enkel nat kom vi til at parkere på privat grund – vi vidste det dog ikke. Så mens jeg legede med baby og min kæreste lavede aftenmad, kom der en bil forbi i mørket. Han så ude fra vi sad med en baby – nok fordi jeg havde gang i noget legetøj – så han ville ikke forstyrre, men han ville bare sige, at vi skulle have spurgt om lov, da vi var på privat grund. Vi beklagede og sagde vi ville køre videre om morgenen. Vi var også kun endt der, fordi vi i virkelig lang tid havde kørt rundt i mørke på små veje mellem marker. Så enten var der grøft eller også var der hegn. På et tidspunkt havde vi fundet en lille vej, hvor vi tænkte vi godt kunne bo. Men da vi var kommet et stykke ind ad den, stoppede den og der var buskads til alle sider. Så vi kunne ikke engang komme ud af bilen. Så da vi fandt en ny vej, kørte vi ind ad den. Det så privat ud, da det var en lang allé, men så kom der flere veje og forskellige bygninger, så vi fandt et sted, hvor der var plads til os. Men det var muligvis en stor gårdejendom vi var landet ved. Men med en sulten baby, så var vi lidt desperate.

I en uges tid ud af vores 14 dage havde vi også selskab af et vennepar. De havde lejet en stor bil og smækket en luftmadras ind på bagsædet/bagagerummet. Så spiste vi i vores vogn og hyggede om aftenen. Når A ville sove, røg han i liften som stod oven på bagagerummet – det der også var halvdelen af vores seng. Altså han lå lige bag bagsædet, så jeg kunne nå ham. Han sov faktisk så godt på turen, at han halvdelen af dagene sov igennem, også selvom vi sad og snakkede i flere timer! Det var fantastisk! Og han vågnede meget præcist hver morgen lige til solopgang, så ham og jeg kunne nyde den, imens han fik sin mælk.

Ruten

Turen gik først sydvest mod Galloway Forest Park som er en Dark Sky Park. Det var vores første møde med den rå, skotske natur og om aftenen fik vi den flotteste stjernehimmel at se. Der var desværre nogle skyer, men flot det var det. Jeg har altid følt noget beroligende over en stjernehimmel og ønsket at komme til en Dark Sky Park. Derfor var det her et af mine mål for vores ferie – og det var så flot!

Galloway Forest Park
Hvis man kigger godt efter kan man se stjerner.

Her overnattede vi ved en lille vandløb ude i ingenting. Vandløbet brugte vi om morgenen til vores opvask og A’s vasketøj (vi havde en del uheld på turen…).

Derefter kørte vi øst, forbi Dumfries og op til Edinburgh. I Edinburgh brugte vi blandt andet dagen på at vandre op på toppen af Arthurs Seat – en udslukt vulkan med en flot udsigt over byen. Det blæste kraftigt, så A brød sig slet ikke om det – dog var han sulten, så han og jeg satte os et sted lidt i læ, mellem de 100 andre turister og så fik han sin flaske, inden vi begav os nedad igen. Det er en lang tur, men altså ud over blæsten, så var det fedt at gå derop.

Herefter gik turen mod Campeltown, hvor vi sammen med vores venner blandt andet var forbi et whisky destilleri og lærte lidt om det – det var ikke lige A og mig var med på den, men det var okay interessant. Herefter tog vi til Isle of Skye, hvor vi sov på en rasteplads helt nord. Det blæste voldsomt og der var helt tåget, så vi vidste egentlig ikke helt præcist, hvordan der så ud omkring os – dog vidste vi, at det var et vandrested. Om morgenen, da vi stod op, var rastepladsen fyldt op med bilen og tågen var væk.  Flot var det, dog med gråvejr, men vi begav os afsted på vandretur. Jeg havde A i bæreselen i starten, men da vi skulle krydse et vandløb og gå op af nogle smalle klipper, måtte vi lige bytte over, så min kæreste havde ansvaret for ham. Der var jeg alligevel lige nervøs nok. Men det gik og det blev til en god vandretur – en time frem og en time tilbage i flot natur.

Vi skulle naturligvis også en tur forbi Loch Ness og se om vi kunne finde uhyret. Uhyret var der dog ikke – og det var temmelig dyrt at komme ned og se en gammel slotsruin som lå ved vandet.. Og vi kunne se slotruinen fra parkeringspladsen, så vi valgte at spare de penge og køre videre og spise en lækker 2 retters frokost i Inverness.

Her skiltes vores veje med vores venner som skulle tilbage til Danmark. De havde desværre ikke mere ferie at gøre brug af. Vi kørte selv videre nordpå og fik set toppen af Skotland og udsigten til Orkney øerne. Til sidst kørte vi igennem bjergene i Caringorms National Park, hvor der lå sne, da vi kom. Hvis vi var kommet en dag tidligere ville vi ikke have kunne køre igennem på grund af snestorm, så det var ret heldigt. Det var dog koldt, men vi skulle kun ud af bilen, hvis naturen kaldte, så det gik heldigvis. Og derefter var det hjemad igen for os.

Et rigtigt eventyrslot vi kom forbi på vejen.

Baby A

Da man jo ikke må sidde i evigheder i en almindelig autostol, havde vi medbragt en lejet Easylift fra Babysam. Det var så perfekt, så kunne vi nemlig køre al det vi ville efter humør og lyst. Når vi kørte hang vi en snor op henover bagsædet med noget legetøj, så der var underholdning til turen. Hvis og når han ikke helt var med på, at vi skulle køre eller var sulten steder uden parkeringsmuligheder, satte jeg mig om til ham, så vi kunne snakke og synge en masse sange.

Det var den vildeste tur, og hvis man bare er en smule naturmenneske, så kan sådan en ferie kraftigt anbefales – med eller uden baby!

Og hvis man vil se flere billeder fra vores ferie, så hop et smut ind på min instagram. Her er der lige et par enkelte billeder mere at se.