Eget værelse!

Så er det sket – Baby A er kommet på eget værelse. Eller rettere sagt “eget” værelse. Han skal dele med storebror som kommer hveranden weekend.

Vi har ikke plads til at de kan få hvert deres værelse – eller jo, men så skal en af dem sove i kælderen. Og det har vi faktisk heller ikke plads til, da alle rum er fyldt op med alt muligt. Så de skal sove sammen.

Tanken om at smide Baby A på eget værelse, har hængt længe hos mig. Faktisk siden han begyndte at sove igennem, da han blev 3 måneder. Det ændrede sig dog med opstart af mad, og så kom der jul og nytår – og nu er vi stadig i gang med forkølelse her i hytten… Men nu kan knægten sætte sig op på knæ og i teorien falde ud af hans vugge i soveværelset. Så nu kom tiden. Lidt vemodigt alligevel.

Starten på dette projekt er heller ikke gået helt fantastisk. Første nat gik okay – bedre end forventet. Men så kom de efterfølgende nætter.. Når man ikke længere kan huske, hvor mange gange man har været oppe i løbet af natten, så ved man ligesom godt at den er gal.

Babyalarmen

Jeg forsøger jo at gøre mine vaner grønnere – og samtidig er jeg en nærig jyde, så det betyder også, at vi har ikke investeret i en babyalarm. Til gengæld har vi “arvet” den som der blev købt til storebror for 8 år siden. Og den har fungeret helt fint.
Oveni har vi så også fået en ekstra babyalarm med kamera fra min far. Det var lidt tilfældigt, men han elsker rodebunker og havde købt den. En dag jeg så nævnte vi måske skulle have et kamera på for at lette natten for mig, så hev han lige den frem..

Så ja, vi har 2 babyalarmer. Dog kan ingen af dem indstilles på sensitiv – og det har været en lille udfordring. Den første nat var modtageren til kameraet pludselig løbet tør for strøm – så ja, vi vågnede til høje skrig fra værelset. Den gamle alarm reagerer samtidig på næsten alle lyde, så den fungerer heller ikke.
Nu har jeg dog fået en lader til kameramodtageren og så kører vi kun med den nu. Den reagerer også på alle lyde, men kan til gengæld skrues meget langt ned i lyd, så vi kan sove fra det, hvis det bare er “snak”.

Så ja, nu bliver det bare spændende, hvordan weekenden bliver, når storebror kommer igen…

Syg, syg og atter syg..

Man kan jo altid tale om vejret og sygdom.. Så lad os starte med sidstnævnte.. For det er hvad vi er ramt af.. Baby A er syg og jeg er syg. Af forkølelse. Og jeg er så træt af det!

Lille A har været syg i en uges tid. Og jeg ligeså. Og oveni har jeg snart fået ø-kuller.

Det begyndte egentlig bare med en tilstoppet næse for i et par dage.
Så var vi til salmesang og i mødregruppen. Hans formiddagslur var ikke helt så lang som jeg havde håbet på, så jeg gav dét skylden, da han var lidt ved siden af sig selv.

Efterfølgende sammen med mødregruppen kom der hul på næsen, og den løb og løb og løb. Da vi kom hjem lignede han en allergiker med den løbende næse og tårerne trillende ned af kinderne. Og så kom hosten om aftenen, da han blev lagt i seng. Så vidste jeg ligesom godt, at det var en forkølelse der var kommet for at blive..

Falsk strubehoste?

I weekenden fik han et slem hosteanfald – det endte ud i det vi tror er falsk strubehoste. Så længe jeg holdt ham oprejst, kunne han dog sagtens få vejret og sove. Så jeg sætte mig i sengen. Et par puder i ryggen, ham oven på brystet og så min mobiltelefon og et par høretelefoner. Så sad jeg der med netflix. Vil tro der gik 1-1½ time, så var han faldet så langt ned af siden på mig, at jeg besluttede mig for at lægge ham i hans vugge. Og det gik heldigvis uden problemer. I løbet af natten hostede han lidt mere, men heldigvis ikke lige så slemt.

De øvrige nætter, efter han har været lagt i seng, har han hostet meget og vågnet op inden midnat. Efter midnat har han så sovet til 3-4 tiden, hvorefter han har været svær at få til at sove videre i sin vugge. Så efter 30-60 minutter er han endt på brystet af mig og så har vi kunne sove videre. Eller han har. Jeg har sovet mindre godt, da det ikke er optimalt for os. Og igen – jeg blev også ramt af forkølelse, så min krop har ikke fået nok ro på den måde.

Hverken min kæreste eller jeg er særlig glade for at han sover i vores seng. Vores seng er ikke så bred og både min kæreste og jeg fylder, når vi sover. Jeg lægger mig helt ud til kanten for at give plads, når A ligger sammen med os, men min kæreste sover jo, så han ved jo ikke, at han også skal passe på.

Lægens anbefaling

I går fik jeg ringet til lægen som anbefalede saltopløsning. Det har han nu fået to gange sprøjtet ind i næsen. Det føles som et direkte overgreb på ham, når det skal gøres. Han hader det. Det er så forfærdeligt at give, men hvad man ikke gør. Og det hjalp da umiddelbart, da han sov bedre i løbet af natten.

Jeg krydser fingre for det fortsætter – især fordi min krop også har brug for afslapning. Min hoste har kun været tiltagende de sidste par dage, mens min stemme er forsvundet mere og mere..
Så her sidder vi. Hjemme på 7. dagen med undtagelse af samlet 1,5 times gåtur/indkøbstur + aftensmad hos svigerforældrene i går. Vi vil være raske!