Den der mor-mave

I kender den. Altså, i hvert fald, hvis I har født et barn. Den der mor-mave.
Den er lidt blødere end før, huden hænger lidt, måske er der strækmærker. Den ligner i hvert fald ikke helt den man have før man blev mor.

Jeg er glad for min mor-mave på nogle punkter. Den har jo trods alt båret baby A. Jeg har heller ikke nogle voldsomme strækmærker, hvilket er utroligt i forhold til hvor stor en kugle jeg havde siddende på maven lige inden Baby A kom til verden. Men jeg er også træt af den på grund af andre årsager.

Delte mavemuskler

Når man som jeg er rigtig glad for at træne – og faktisk SKAL træne for at holde smerter væk (gammel knæskade, men det er en anden sag), så har det været en stor udfordring for mig med maven. For jeg fik delte mavemuskler i graviditeten. Det får de fleste, men mange tænker måske ikke over det eller de vokser hurtigt sammen igen. For mig har det været et problem. Det har været både en psykisk og fysisk udfordring for mig – og det er det jo så stadig. Det er ikke fordi jeg har haft en stor rectus diastase (“rd” = delte mavemuskler), men den var stor nok til at jeg har skulle passe på. Ingen lige maveøvelser. Det er svært, når man dyrker crossfit.

Jeg valgte derfor tilbage i oktober at investere i Flad Mave Online -programmet fra Superfitmor.dk. Og det hjalp mig faktisk. Jeg fik en kontrol over min mavemuskler og fik reduceret min rd en smule. Men så kom julen, og så gik jeg nok mere eller mindre i stå. Så ville jeg starte op efter nytår, men så kom der sygdom med sygdom og lidt mere sygdom. Så endnu en gang blev det udskudt på ubestemt tid.

Lige ind til nu.

Mit sidste mål for maj

Udover mine andre to mål for maj måned, så er mit sidste mål at få styr på den mor-mave. Jeg gider ikke se på den mere. Jeg vejer det samme eller mindre end før min graviditet, jeg begynder faktisk at være for tynd – undtagen på maven. Den hænger og nogle dage ser jeg faktisk gravid ud. Jeg er træt af den, selvom den har båret min dreng igennem 9 måneder. Men nu vil jeg have min krop tilbage – især så jeg kan træne ordentligt igen og ikke hver gang skal skalere øvelser til min træning.

Så her i maj måned har jeg besluttet, at jeg hver dag skal træne. Dog med den undtagelse at en dag i weekend må jeg holde en restitutions dag. Dertil forsøger jeg at køre mit program lidt varieret. Dog med fokus på min mor-mave. Så programmet fra Superfitmor.dk er det vigtigste. Dertil min crossfit træning som jeg forsøger at kommer igang med igen. Oveni stødte jeg på Netto x Michelle Kristensens bootcamp for maj. Ikke fordi jeg egentlig rigtig gider sådan en bootcamp, men jeg tilmeldte mig for inspirationens skyld. Og det er fin hjemmetræning på gulvet, når man lige føler der mangler noget.

Det er jo ikke fordi man skal være utilfreds med sin krop, men derfor kan man jo godt være en smule irriteret over den. Især nu når sommeren nærmer sig. Jeg har en del fine sommerkjoler hængende, som bare venter inde i skabet. De venter på jeg får min form tilbage til hvor den var, så de sidder ordentligt igen.

Min mor-mave. Nu skal den væk!

Jeg glæder mig til at se om 1 måned med fokus på træning faktisk vil gøre noget. Nu må vi se om den der mor-mave bare vil være der forevigt eller om jeg selv har noget at skulle sige.

En uge som græsenke

Som jeg halvt fik afsløret her, så var jeg her i slutningen af marts græsenke for en uge. Min bedre halvdel og far til Baby A var taget afsted på en uges ferie til Gran Canaria (igen – denne gang bare uden os). Denne gang med venner og for at klatre. Han foreslog godt nok at tage Baby A med – og jeg var også inviteret – men med nyt job ville jeg ikke starte med at bede om ferie – og jeg ville da slet ikke kunne undvære Baby A én hel uge! Så vi blev hjemme.

Det gik så fint, indtil…

Hele ugen gik faktisk rigtig fint, altså sådan så fint som det nu er. Den første fredag fejrede vi det med sushi til mig. Jeg skulle lige forberede mig mentalt på en hel uge alene med den lille ballademager, og så er sushi altså bare min guilty pleasure. Om lørdagen fik jeg lokket mine søde svigerforældre til at passe ham et par timer, mens jeg fik trænet. Men ellers klarede vi den næsten helt selv.

Min svaghed. Jeg elsker sushi – og er jeg “alene” hjemme en aften, så kommer jeg ofte til at bestille det. Ups!

I hverdagene gik det så godt om morgenen. Vi stod op kl. 6 (eller før, hvis nogen mente vi skulle det….) og så kørte vi afsted kl. 7. Selvom jeg foretrækker at cykle på job, så var det lige i sådan en uge her fint med bil. Så kunne vi nemlig køre præcis kl. 7 – være i vuggestuen 3 minutter over. Ind med baby A som jo hurtigt kravler afsted – og så kunne jeg lande på job 7.45. I den anden ende kunne jeg så hente ham “allerede” 16.20. Hvis jeg havde været på cykel, så var den nok blevet cirka 16.45. Det lille stykke jeg kan tage på motorvej redder mig lige, når jeg kører i bilen – og jeg slipper for at bruge tid på at skifte fra arbejdstøj til træningstøj. Det sparer altså også lige 5 minutter. Selvom han fik nogle lange dage, så følte jeg virkelig jeg havde styr på det her græsenke-liv.

Om aftenen var det lidt mere udfordrende at få ham lagt i seng. Han bed mig et par dage, når jeg stod og trøstede/vuggede ham for at få ham til at sove. Det var helt vildt hårdt ikke bare at kunne gå og så lige lade farmand prøve, når han kæmpede så meget imod. Men sådan er det at være græsenke. Der er bare ingen til at tage over. Et par aftener havde jeg svært ved at få ro på ham igen, når han vågnede ved 22-23 tiden. Så der trak jeg igen græsenke-kortet og tog ham med ned til mig. Så “hyggede” vi os da lidt på den måde.

Så det gik jo, men det var hårdt. Og så kom vi jo til torsdag aften.

Det var pastaens skyld!

Jeg føler virkelig vi er storforbrugere af Herlev. Jeg tror helt seriøst, at der blinker et stort skilt med “Hypokonder”, når jeg ringer til 1813. For jeg ringer hellere én gang for meget end én gang for lidt. Og faktisk ringer vi kun, når vi virkelig mener, at der er noget galt. At det så går over eller at lægerne ikke kan finde noget, når vi så kommer ud til dem er en helt anden ting.

I hvert fald måtte jeg ringe 1813 torsdag aften. Baby A havde til aftensmad for første gang fået lidt kogte pastaskruer. Og jeg havde faktisk lavet en god kødsovs til os begge af forskellig restegrønt fra køleskabet som jeg havde fundet under et ugentlig køleskabstjek. Han forstod dog ikke selv at holde sådan en skrue og spise den, så jeg sad pænt og skar dem i mindre stykker og fodrede ham med ske. Så gik det lidt galt. Han blev ved med at få dem i den gale hals og hoste. Det var slet ikke alvorligt på nogen måde, så jeg tænkte bare det endnu en gang var for tidligt med fastere føde.

Jeg fik givet ham hans godnatflaske og fik ham puttet, selvom jeg godt kunne høre han stadig var lidt generet af det der var i halsen. Men jeg håbede egentligt at det ville gå væk, når han slappede af og faldt i søvn. Det endte dog med, at han flere gange hostede og fik vækket sig selv og græd, fordi det generede ham alligevel mere end først antaget. Så til sidst måtte jeg ringe. Og de ville selvfølgelig gerne have ham ind for en sikkerheds skyld.

En tur på børnemodtagelsen.

Kl. 22.45 stod vi på børnemodtagelsen klar til at blive undersøgt. Først af modtage-sygeplejersken som målte temperatur og blodtryk. Efter det kom vi så ind på en stue, hvor vi skulle vente. Her kom en sød sygeplejerske som lige skulle veje og måle Baby A’s længde. Og derefter kunne vi så bare sætte os til at vente. Så det gjorde vi.

Vi fik lige snakket med far og hans venner på Gran Canaria på facetime, da baby A var lidt vågen, men ellers sov han lidt on/off på brystet af mig, mens jeg lå i sengen og så et kedeligt tv-program. Mens vi ventede.

På et tidspunkt vågnede han med et kæmpe hosteanfald, som i jeg måtte vende ham med hovedet nedad for at hjælpe ham. Jeg stod desværre på den forkerte side af sengen til at kunne hive i snoren for hjælp, hvilket jeg nok ellers ville have gjort, for jeg gik faktisk lidt i panik. Til sidst fik han så noget op – og helt seriøst. Det var en lille smule udsplattet pasta på størrelse med en halv lillefingernegl der kom ud. Der var nærmest intet. Jeg kunne dog høre på hans vejrtrækning at det var dét der havde siddet i vejen.

Så en halv times tid efter kom lægen, tjekkede ham og lyttede på hans vejrtrækning og kunne konstatere, at han var fin – sund og rask – og der var ikke kommet noget ned i lungerne. Jamen tak! Bare tak! Og undskyld igen for at have spildt jeres tid. Vi var hjemme kvart over 1 og der skulle vi bare sove.

Jeg er glad for at jeg ringede og vi fik tid – men ej, hvor føler man sig bare fjollet, når det så er væk inden lægen kommer.. Godt der ikke var travlt på afdelingen den aften!

Det var så det..

Eller det var det ikke. Jeg havde udsat mit vækkeur med en time og besluttet mig for at møde det senere på job. For nu skulle vi lige sove lidt længere.
Det holdt dog ikke. I løbet af tidlig morgen begyndte han at vælte rundt i sengen, sådan halvsovende. Og da jeg til sidst måtte give op, kunne jeg konstatere at han havde fået feber. For første gang hvor han faktisk var påvirket.

Så han blev afleveret hos bedsteforældrene, og jeg mødte alligevel tidligt på job. Da jeg kørte hjem var planen at hente ham og hygge, men fordi jeg var så træt, måtte jeg erkende mit “nederlag” som græsenke. Jeg fik hentet nogle flere af hans ting derhjemme og kørte hen til bedsteforældrene og afleverede dem der. Så fik han lov til at overnatte hos dem en enkel nat, så jeg kunne få sovet igennem. Den aften tog jeg lige et enkelt glas vin til en film, inden jeg sov 10 timer i streg. Det var tiltrængt!

Et enkelt billede blev det lige til min sidste aften som græsenke – hvor jeg jo så havde “givet op”.

Efter den uge har jeg kæmpe respekt (endnu mere end jeg havde i forvejen) for dem som oftere er græsenke og andre enlige forældre som står med det hele mere eller mindre konstant. Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort, hvis det ikke havde været for mine svigerforældre.

Har du nogensinde prøvet at stå med det hele? Hvordan var det – og hvordan gik det?

Tilbage på job!

Tiden går så stærkt! Som skrevet i fredags er min barsel nu slut. Så jeg har været tilbage på arbejdsmarkedet siden mandag – og mit hoved har været fuldstændig bombet af informationer. Det er virkelig hårdt at komme tilbage efter barsel – oveni har jeg jo så startet nyt job. Det betyder nye arbejdsgange, ny viden og en masse andet. Det har været så hårdt!

Før jeg gik på barsel var jeg ejendomsmægler ved en lille selvstændig ejendomsmæglerkæde. Det var hyggeligt og jeg boede seriøst kun 5 minutter fra kontoret. Desværre var det også en smule ensomt, da vi ikke var så mange og sad fordelt i de forskellige butikker. Mange dage sad jeg derfor alene. Og jeg kan altså godt lide at snakke…

Men med det og nogle andre mere væsentlige forhold takkede jeg ja, da jeg fik muligheden for et nyt job – stadig hos en ejendomsmægler, men som kontormus der skal have styr på alt. Det eneste minus er transport tiden. Nu har jeg i løbet af ugen vist prøvet alle muligheder – bus, bil, tog og cykel. Det hurtigste er cyklen eller tog og cyklen. Så tager det omkring 40 min. Til gengæld kan jeg jo så komme i god form forhåbentlig.

Karrieremor

Jeg elsker baby A, men jeg en af dem, hvor børn ikke er alt. Er det mon farligt at skrive?

Jeg har stadig et behov for at være mig og tilegne mig ny viden og udvikle mig. Det kan man selvfølgelig gøre på mange måder, men jeg elsker at udvikle mig fagligt. Så jeg har fokus på mit job og hvordan jeg kan udvikle mig herfra.

Baby A og resten af familien skal naturligvis ikke lide nød på grund af det. Jeg tror på man sagtens kan få familie og karriere til at gå op i en højere enhed, hvis man bare planlægger sig ud af det. Det er blandt andet grunden til at jeg valgte at stoppe som ejendomsmægler, da jeg (vi) hellere vil have weekenderne sammen med familien end at skulle arbejde.

Nu har jeg sat mig med en film, lidt slik og slapper lige af en times tid inden jeg hopper på hovedet i seng. Nogen er jo urolige fra kl. 4 – 6 hver morgen…..

Enden er nået..

Ja, så er enden på min barsel simpelthen nået. I dag har været min sidste dag på barsel i denne omgang.
Og jeg jubler lidt inden i. Jeg glæder mig så meget til at skulle starte (nyt) job på mandag. Det eneste jeg egentlig er lidt ked af er at min lille baby A bliver et af de børn som har lange dage i institution.

Indkøring i vuggestuen

Som jeg fik afsløret i sidste indlæg, så er baby A startet i vuggestue. Han har været der hver dag siden i mandags. Det er gået over al forventning – nærmest for godt. Må en mor godt være lidt ramt af, at ens barn er fuldstændig ligeglad med at man kommer og går?
Han leger bare og opfører sig så pænt.

Mandag var både far og jeg med et par timer, hvor han fik lov til at lege og vi fik snakket med hans nærmeste pædagog. De efterfølgende dage er han blevet afleveret og hentet senere og senere, dog senest ved 14-15 tiden. Så passer det nemlig lige med at han kan få sin eftermiddagslur herhjemme. Det har dog ikke helt været en succes. Men der er også mange indtryk. Så han er træt, men vil ikke rigtig sove.

Fra på mandag skal han dog have to lure i vuggestuen. Så håber jeg det ændrer sig, så han er frisk, når han bliver hentet.

Laaaang transport

Far arbejder omkring 30-45 minutter væk i bil, an på myldertrafikken – og mit nye job ligger 60 minutter væk med offentlig transport (og så ved jeg ikke hvordan myldertrafikken påvirker det). Ellers er det 45 minutter på cykel. Så det er mit mål at cykle, når jeg lige er kommet godt igang og kender stedet.

Desværre betyder vores lange transporttider også, at vores lille baby A afleveres tidligt og hentes sent. Vi skiftes dog til at hente og bringe, så vi hver især lige får et hul om eftermiddagen i løbet af ugen som vi kan bruge på os selv (træning!).

Men mon ikke vi får det til at lykkes. Det håber jeg. Nu er enden i hvert fald nået og vi har nu et vuggestuebarn på snart 8 måneder. Og så vi har stadig forældreorlov liggende som vi kan bruge på et senere tidspunkt.

Nu vil vi i hvert fald nyde weekenden sammen inden den virkelige verden kalder igen!
God weekend derude!

Venlig hudpleje

Reklame – indeholder affiliate links

Jeg har i mange år været lidt opmærksom på, hvad der er af ingredienser i mine fødevarer og hudpleje. Blandt andet går jeg så vidt muligt uden om aspartam og alle andre syntetiske sødestoffer i min mad. Så vil jeg altså hellere have rent, hvidt sukker.

Med hudpleje er jeg nu ikke hellig på nogen måde. Jeg har i hvert fald ikke læst ingredienslisten igennem på alle mine produkter igennem. Jeg stoler dog på nogle forskellige mærker, og det er så dem jeg køber igen og igen. Og så har man naturligvis også lidt andet forskelligt fra gaver og lignende.

Jeg har altid haft utrolig pæn hud i forhold til mange af mine veninder – det er jo bare dejligt for mig. Så jeg har egentlig sjældent brugt særlig meget makeup udover til fest og så mascaraen i hverdagen. Og nu hvor jeg er på barsel, køres de fleste dage helt fri for makeup, hvilket jo er skønt og kun godt for huden.

Men skal der være fest eller jeg alligevel har en lille bums på vej (når jeg endelig får en, er den som regel meget rød, øm og lige på næsen…), så bliver mit ansigt fint dækket ind i makeup.

Eksem på øjet

Lige nu har jeg faktisk et lille udslet på mit øjenlåg – det er noget eksem jeg har bøvlet med for mange år siden. Efter forskellige hormoncremer fra lægen, fandt jeg ud af, at hvis jeg bare plejer det regelmæssigt med arganolie, så holder det sig væk. Så jeg har faktisk brugt arganolie som makeup-fjerner de sidste mange år. Dog bruger jeg det jo så ikke så tit lige nu, når jeg ikke bruger makeup overhovedet.. Så kommer det jo igen, så må hellere huske min olie!

Fordi jeg begyndte at få det her eksem – som i mine øjenlåg kan tørre helt ud og skalle (det er faktisk ret voldsomt og lidt klamt), så fandt jeg Nilens Jord. Et skønt dansk makeup mærke som ikke har hverken parfume, parabener eller æsteriske olier i. Det er så hudvenligt som det kan blive. De fleste af deres produkter er med mærket AllergyCertified, hvilket skulle have så høje krav, at deres produkter også kan bruges af gravide.

Jeg er så glad for mine få, men gode produkter herfra. Jeg har prøvet et par forskellige mascara’er, og de er gode på hver sin måde. Jeg skal lige finde den helt rigtige til mig, så det bliver nok en ny fra dem næste gang. Deres øvrige produkter er dog virkelig gode. Jeg kan i hvert fald kun anbefale dem, hvis man leder efter noget venligt hudpleje.

De 5. uundværlige (2. del)

De 5. uundværlige (2. del)

Jeg kunne jo ikke fatte mig i korthed, da jeg forsøgte at lave denne liste. Så du kan læse om de første 2 ud af de 5 uundværlige produkter lige her, som jeg mener en moderne børnefamilie har behov for.

3. En ordentlig børste

En børste, siger du.. Jeps, en opvaskebørste til flasker – hvis altså du på et tidspunkt bruger sutteflasker til dit barn.

Her er Baby A flaskebarn og har været det siden omkring uge 3 eller 4 af hans liv. Vi brugte en almindelig flaskerenser de første par måneder – lige ind til vi var på ferie i Skotland og havde glemt den. Så måtte vi jo købe en ny. Og der fandt min kæreste børsten. Det er seriøst den bedste souvenir vi fik med hjem – det har gjort rengøringen af flaskerne meget lettere – og det sparer man altså lidt vand på.

Så bruger du stadig tid på at rense med en fjollet flaskerenser eller den almindelige opvaskebørste, så må du afsted. Det har altså gjort en kedelig, praktisk opgave let som en leg for os.

Den bedste børste til at rense sutteflasker.
Den bedste børste!

4. Mikroovn

Når du er færdig med at vaske sutteflaskerne med din fine nye børste, så har du naturligvis også en sterilisator. Den smækker du alle sutteflaskerne i og så ind i mikroovnen. Så er det ligesom klaret og de er klar til brug igen.

Oveni kan du let varme vand fra hanen, når baby bliver gammel nok til det – og det samme med mad. Grød er let lige at blande i en skål og så ind med det. Det samme med mos. Vi har en masse mos i fryseren. Så er vi hjemme og baby A skal have aftensmad, jamen, så ned i en skål med et par portioner mos og i mikro’en. Så skal man bare vente på det køler af igen..

Men let som ingenting!

5. Stofbleer i massevis

Du kommer til at bruge så mange! Jeg har slet ikke tal på, hvor mange vi har. Vi fik købt en bunke selv inden Baby A kom til verden, og oveni har jeg fået nogle gratis og arvet rigtig mange.

De kan seriøst bruges til alt – og man bruger hurtigt rigtig mange i løbet af dagen. Så hvis du ikke vil vaske hver dag, så gør dig den tjeneste at få fat i mange af dem. Det virker skørt, men et arsenal af klude er guld værd med en baby.

Et par af de fine stofbleer vi har –

Jeg har faktisk et par stykker som vist skulle være lavet af økologisk bomuld, hvilket jeg naturligvis sætter pris på. De er også rigtig fine – nok de flotteste jeg har.. Desværre er de bare også de dårligste vi har. De suger slet ikke – så det er jo super, når knægten gylper eller spilder vand ud over det helt, og det er de eneste man har med sig..

Så lige på det punkt, skal man nok bare gå efter nogle der virker. Naturligvis er det bedre, hvis man kan finde nogle der er produceret med henblik på miljøet. Det tror jeg dog ikke særlig mange af vores er.

Det var de 5 fra mig. Hvad er uundværlig for dig og din familie?

Eget værelse!

Så er det sket – Baby A er kommet på eget værelse. Eller rettere sagt “eget” værelse. Han skal dele med storebror som kommer hveranden weekend.

Vi har ikke plads til at de kan få hvert deres værelse – eller jo, men så skal en af dem sove i kælderen. Og det har vi faktisk heller ikke plads til, da alle rum er fyldt op med alt muligt. Så de skal sove sammen.

Tanken om at smide Baby A på eget værelse, har hængt længe hos mig. Faktisk siden han begyndte at sove igennem, da han blev 3 måneder. Det ændrede sig dog med opstart af mad, og så kom der jul og nytår – og nu er vi stadig i gang med forkølelse her i hytten… Men nu kan knægten sætte sig op på knæ og i teorien falde ud af hans vugge i soveværelset. Så nu kom tiden. Lidt vemodigt alligevel.

Starten på dette projekt er heller ikke gået helt fantastisk. Første nat gik okay – bedre end forventet. Men så kom de efterfølgende nætter.. Når man ikke længere kan huske, hvor mange gange man har været oppe i løbet af natten, så ved man ligesom godt at den er gal.

Babyalarmen

Jeg forsøger jo at gøre mine vaner grønnere – og samtidig er jeg en nærig jyde, så det betyder også, at vi har ikke investeret i en babyalarm. Til gengæld har vi “arvet” den som der blev købt til storebror for 8 år siden. Og den har fungeret helt fint.
Oveni har vi så også fået en ekstra babyalarm med kamera fra min far. Det var lidt tilfældigt, men han elsker rodebunker og havde købt den. En dag jeg så nævnte vi måske skulle have et kamera på for at lette natten for mig, så hev han lige den frem..

Så ja, vi har 2 babyalarmer. Dog kan ingen af dem indstilles på sensitiv – og det har været en lille udfordring. Den første nat var modtageren til kameraet pludselig løbet tør for strøm – så ja, vi vågnede til høje skrig fra værelset. Den gamle alarm reagerer samtidig på næsten alle lyde, så den fungerer heller ikke.
Nu har jeg dog fået en lader til kameramodtageren og så kører vi kun med den nu. Den reagerer også på alle lyde, men kan til gengæld skrues meget langt ned i lyd, så vi kan sove fra det, hvis det bare er “snak”.

Så ja, nu bliver det bare spændende, hvordan weekenden bliver, når storebror kommer igen…

Syg, syg og atter syg..

Man kan jo altid tale om vejret og sygdom.. Så lad os starte med sidstnævnte.. For det er hvad vi er ramt af.. Baby A er syg og jeg er syg. Af forkølelse. Og jeg er så træt af det!

Lille A har været syg i en uges tid. Og jeg ligeså. Og oveni har jeg snart fået ø-kuller.

Det begyndte egentlig bare med en tilstoppet næse for i et par dage.
Så var vi til salmesang og i mødregruppen. Hans formiddagslur var ikke helt så lang som jeg havde håbet på, så jeg gav dét skylden, da han var lidt ved siden af sig selv.

Efterfølgende sammen med mødregruppen kom der hul på næsen, og den løb og løb og løb. Da vi kom hjem lignede han en allergiker med den løbende næse og tårerne trillende ned af kinderne. Og så kom hosten om aftenen, da han blev lagt i seng. Så vidste jeg ligesom godt, at det var en forkølelse der var kommet for at blive..

Falsk strubehoste?

I weekenden fik han et slem hosteanfald – det endte ud i det vi tror er falsk strubehoste. Så længe jeg holdt ham oprejst, kunne han dog sagtens få vejret og sove. Så jeg sætte mig i sengen. Et par puder i ryggen, ham oven på brystet og så min mobiltelefon og et par høretelefoner. Så sad jeg der med netflix. Vil tro der gik 1-1½ time, så var han faldet så langt ned af siden på mig, at jeg besluttede mig for at lægge ham i hans vugge. Og det gik heldigvis uden problemer. I løbet af natten hostede han lidt mere, men heldigvis ikke lige så slemt.

De øvrige nætter, efter han har været lagt i seng, har han hostet meget og vågnet op inden midnat. Efter midnat har han så sovet til 3-4 tiden, hvorefter han har været svær at få til at sove videre i sin vugge. Så efter 30-60 minutter er han endt på brystet af mig og så har vi kunne sove videre. Eller han har. Jeg har sovet mindre godt, da det ikke er optimalt for os. Og igen – jeg blev også ramt af forkølelse, så min krop har ikke fået nok ro på den måde.

Hverken min kæreste eller jeg er særlig glade for at han sover i vores seng. Vores seng er ikke så bred og både min kæreste og jeg fylder, når vi sover. Jeg lægger mig helt ud til kanten for at give plads, når A ligger sammen med os, men min kæreste sover jo, så han ved jo ikke, at han også skal passe på.

Lægens anbefaling

I går fik jeg ringet til lægen som anbefalede saltopløsning. Det har han nu fået to gange sprøjtet ind i næsen. Det føles som et direkte overgreb på ham, når det skal gøres. Han hader det. Det er så forfærdeligt at give, men hvad man ikke gør. Og det hjalp da umiddelbart, da han sov bedre i løbet af natten.

Jeg krydser fingre for det fortsætter – især fordi min krop også har brug for afslapning. Min hoste har kun været tiltagende de sidste par dage, mens min stemme er forsvundet mere og mere..
Så her sidder vi. Hjemme på 7. dagen med undtagelse af samlet 1,5 times gåtur/indkøbstur + aftensmad hos svigerforældrene i går. Vi vil være raske!