Nu skal det være!

Nu skal det være!

Jeg har simpelthen forsømt siden her lidt. Tiden er fløjet afsted. Jeg har været ramt af sygdom, haft travlt på jobbet og så har jeg sat mig selv flere mål for maj måned. Men nu er jeg tilbage. For nu skal det være!

Altså nu vil jeg fortælle om nogle af mine mål. For det vil kun presse mig bare en smule mere til at få dem gennemført. Så hep gerne på mig!

400 km i maj

Et af mine mål for maj måned er at cykle minimum 400 km. Jeg havde også målet i april, men det endte med halvdelen af måneden gik op i sygdom. Så der kom jeg simpelthen ikke langt nok med det projekt.
Nu startede jeg op igen d. 1. maj og har siden tilbagelagt 167 km i pedalerne.

Min elskede cykel.

Jeg er ret overbevist om, at jeg når målet. Det er faktisk med vilje sat lidt lavt. Der skal nemlig være plads til dagen med regnvejr eller hvor alt bare kokser, så jeg bliver nødt til at tage det offentlige. Der er 13 km til mit arbejde på Islands Brygge, så hvis jeg faktisk får cyklet hver dag begge veje, så når jeg knap 600 km. Men nu må vi se. Jeg ville hellere sætte et realistisk mål, så jeg ikke ender med at blive skuffet igen.

I april var jeg nemlig lidt skuffet over, at jeg ikke fik fuldført mit projekt. Det er så fjollet, for grunden var jo sygdom. Og jeg tog jo på arbejde. Jeg hostede bare og min lungekapacitet var simpelthen ikke god nok. Så det var ikke en gang en dårlig undskyldning. Her i maj håber jeg dog ikke, at det sker igen. Jeg vil jo helst cykle – det er billigere for pengepungen og bedre for både mit eget helbred og miljøet.

Ondt i kroppen

En ting jeg aldrig har gjort sådan rigtigt er at bevidst undgå sukker i en længere periode. Det er dog endnu et mål for maj – at undgå sukker så vidt muligt. Indtil videre er jeg dog faldet i 2 gange. I fredags med et par enkelte cocktails (på dåse) og søndag med en stor is fra Ismageriet. Men altså, igen, jeg har aldrig haft den tankegang før, så det er faktisk svært at lade være.

Det er ikke fordi jeg normalvist spiser meget sukker i hverdagene. Jeg får lidt hist og her, men absolut ikke fast hver dag. Det ændrede sig dog, da jeg startede mit nye job. Her var der saftevand i kantinen. Og jeg kan altså godt lide mit vand smager af noget, så et enkelt glas skader jo ikke, tænkte jeg.
Det gjorde det så måske bare alligevel.

Min seneskedehindebetændelse som jeg har kæmpet med i mange år, men som egentlig har været i “hi” i lang tid, er pludseligt brudt voldsomt ud igen. Og det er et problem! For det gør ondt i min krop nu.
Om det er sukkerets skyld ved jeg ikke, men jeg finder ikke ud af det, hvis jeg ikke prøver at undgå det en periode. Så nu forsøger jeg.

Har du prøvet at undgå sukker i en periode – og har du nogle gode tips?

Mit overblik over mine to første mål. Jeg bruger en bullet journal til at holde et overblik over dem.

Jeg har endnu et mål – nok det største mål af de tre. Det er dog et mål som jeg vil dedikere et helt indlæg til. Så det skal I nok høre mere om. Det handler om mor-kroppen, så er I advaret…

Tilbage på job!

Tiden går så stærkt! Som skrevet i fredags er min barsel nu slut. Så jeg har været tilbage på arbejdsmarkedet siden mandag – og mit hoved har været fuldstændig bombet af informationer. Det er virkelig hårdt at komme tilbage efter barsel – oveni har jeg jo så startet nyt job. Det betyder nye arbejdsgange, ny viden og en masse andet. Det har været så hårdt!

Før jeg gik på barsel var jeg ejendomsmægler ved en lille selvstændig ejendomsmæglerkæde. Det var hyggeligt og jeg boede seriøst kun 5 minutter fra kontoret. Desværre var det også en smule ensomt, da vi ikke var så mange og sad fordelt i de forskellige butikker. Mange dage sad jeg derfor alene. Og jeg kan altså godt lide at snakke…

Men med det og nogle andre mere væsentlige forhold takkede jeg ja, da jeg fik muligheden for et nyt job – stadig hos en ejendomsmægler, men som kontormus der skal have styr på alt. Det eneste minus er transport tiden. Nu har jeg i løbet af ugen vist prøvet alle muligheder – bus, bil, tog og cykel. Det hurtigste er cyklen eller tog og cyklen. Så tager det omkring 40 min. Til gengæld kan jeg jo så komme i god form forhåbentlig.

Karrieremor

Jeg elsker baby A, men jeg en af dem, hvor børn ikke er alt. Er det mon farligt at skrive?

Jeg har stadig et behov for at være mig og tilegne mig ny viden og udvikle mig. Det kan man selvfølgelig gøre på mange måder, men jeg elsker at udvikle mig fagligt. Så jeg har fokus på mit job og hvordan jeg kan udvikle mig herfra.

Baby A og resten af familien skal naturligvis ikke lide nød på grund af det. Jeg tror på man sagtens kan få familie og karriere til at gå op i en højere enhed, hvis man bare planlægger sig ud af det. Det er blandt andet grunden til at jeg valgte at stoppe som ejendomsmægler, da jeg (vi) hellere vil have weekenderne sammen med familien end at skulle arbejde.

Nu har jeg sat mig med en film, lidt slik og slapper lige af en times tid inden jeg hopper på hovedet i seng. Nogen er jo urolige fra kl. 4 – 6 hver morgen…..

Vacciner og det frie valg?

Tør jeg begive mig ud i en debat om det frie valg i forhold til vaccination? Om behovet for vacciner, om hvorvidt man selv må bestemme?

Ja, det tør jeg faktisk godt. Jeg har også haft den kørende på min private facebook den sidste uges tid. Det er også derfor jeg nu fortsætter den her. Da det er så vigtigt!
Jeg er ellers ikke en person som debatterer på de sociale medier, men det her. Det bringer mit pis i kog – for at sige det mildt. Jeg er naturligvis for vacciner – og kan slet ikke forstå, hvordan nogen stadig tror, at vacciner er onde.

I forhold til det argument som hidtil er blevet brugt, så er det jo at MFR-vaccinen medfører autisme. Det har Statens Serum Institut så nu for 2. gang fastslået, at det ikke er korrekt – det kan man læse et resume af her. Man kan også læse selve undersøgelsen, men det kræver et login, så den linker jeg ikke lige til.

Vi skal vaccinere vores børn – det er for vores alles bedste, og der findes altså ingen gode undskyldninger for ikke at gøre det, med undtagelse af de børn/voksne som pga. andre forhold ikke må få vaccinationerne.

Det frie valg

Udover debatten om for og imod vacciner, så kører den også på dette med det frie valg – det frie valg over egen krop. Og jeg forstår godt, at man undrer sig over, at det overhovedet kan komme på tale. Altså at staten skal bestemme, hvorvidt vi skal stikkes med en nål eller ej.
Jeg diskuterede det længe på min facebook med en veninde, og vi måtte til sidst sande, at vi ikke blev enige. Til trods for at hun er for vaccination.

Vi lever jo i et dejligt land, hvor vi bestemmer næsten alt selv. Så længe vi ikke laver skade på hinanden eller stjæler, så må vi faktisk ret meget. Det er skønt! Men hvis man ikke vaccinerer, kan man rent faktisk stadig skade andre.
“No-vax’er” (dem som er imod vacciner) tager en individuel beslutning om ikke at vaccinere deres børn. Desværre er den beslutning bare ikke så individuel, da den faktisk har effekt på hele vores samfund. Hvis alle vælger ikke at vaccinere, fordi de tror på det er det bedste for dem, jamen så får sygdommene frit spil.

Derfor – selvom jeg elsker vores frie valg, så kan jeg ikke se, hvorfor vi skal slås om det i diskussionen. Til gengæld skal vi stadig debattere, hvornår er det nok. Altså hvornår må staten ikke længere bestemme.

Hvis du stadig synes det er noget vrøvl, , altså det her med vacciner, så tag lige et kig på denne video fra What.If. De kommer faktisk hurtigt om det – og rammer så godt.

Borgerforslag

Baby A er lige begyndt i vuggestue – og jeg spurgte faktisk efter deres politik omkring vacciner. Desværre havde de ingen, og vores pædagog kunne fortælle, at der var børn i vuggestuen og børnehaven som ikke fulgte vaccinationsprogrammet.

Det var jeg faktisk rigtig ked af at høre. Både min kæreste og jeg kiggede lige på hinanden, da vi begge har en stærk mening omkring det. Derfor er jeg også glad for, at nogen andre allerede har sat borgerforslag op omkring dette. Der ligger lige nu to forslag som begge foreslår, at for at børn må gå i offentlige dagsinstutitioner, så skal de følge vaccinationsprogrammet.

Således har forældrene et valg. Det betyder dog selvfølgelig at deres børn bliver ekskluderet fra det almindelige samfund, hvis de ikke er vaccineret. Det er naturligvis ikke børnenes skyld, men deres forældre. Forhåbentligt kan det bare hjælpe samfundet, så vi begrænser risikoen for en epidemi.

Du kan selv læse forslagene igennem her og her – og jeg opfordrer selvfølgelig til at sætte en underskrift med det samme.

Som en anden bekendt skrev på facebook den anden dag, så ved man som forældre, at alle valg har konsekvenser. Det er fint at voksne har frihed til at vælge, da de er myndige, men staten har også et ansvar for at beskytte børn mod deres forældre.
Ovenstående er en meget kort gengivelse med mine egne ord over hvad hun havde skrevet i debatten. Men jeg kunne ikke være mere enig.

Hvad med dig? Har du vaccineret dine børn og hvorfor eller hvorfor ikke?

Velkommen til Den Skæve Elefantfabrik!

Det første indlæg kan jo ligeså godt lige præsentere hvem der står bag den skæve elefantfabrik.

 

Og det er mig. En mor i sit sidste år i 20’erne. Jeg har en lille knægt A på 6 måneder – og så er der far og halvbror O på 8 år.

Vi bor i et skønt hus i Søborg med have og nyder generelt bare livet som man nu kan med en lille baby.


Jeg er kreativ, når tiden er til det. Vi rejser, når pengene er til det. Og jeg træner, når energien er til det.

Og dertil er der så meget mere. Så jeg kommer nok til at skrive om alt og ingenting.


Og hvorfor så blogge – godt spørgsmål. Det er noget jeg har tænkt over en gang imellem – jeg har blogget en smule før – det blev dog aldrig til noget vildt. Men altså, nu gør vi det igen. For sjovt og for at få et sted, hvor jeg kan dele de tanker som en far alligevel ikke helt forstår.


Så velkommen til 🙂