Verdenskort for børn

Nu er børnene her i huset – baby A og storebror O – jo et par berejste unger. Derfor fik de tilbage i december en nissegave med hver deres verdenskort. Sådan et verdenskort der kan skrabes, så man kan se hvor man har været.

Nu skulle der så skrabes

Herefter sommerferien i år var det så tid til at skrabe. Og der fik de så skrabet alle de lande de har været i igennem deres liv – og det er ikke så lidt.

Storebror O igang med at skrabe Kina.

Storebror O har familie i en stor del af verden. Så han har naturligvis rejst en del. Dertil har han boet i Malaysia nogle år med hans mor – og vi har også rejst en del med ham, blandt andet til Japan. Så han kunne skrabe en del lande. I vores sommerferie blev hvert land også skrevet ned – for på sådan 2 uger nåede han (vi) jo faktisk at være i 7 lande! Det er altså ret vildt, når man kun er næsten 9 år.

Og så var der jo baby A. Han forstod ikke helt, hvorfor han skulle sidde stille på sin stol, mens mor skrabede. Men jeg håber da, at han bliver glad for det når han bliver stor.

Jeg måtte i øvrigt også lige hjælpe den store med at skrabe kanterne på landene. Det var faktisk lidt svært at undgå at skrabe over grænserne.

Sådan et kort gad jeg virkelig godt selv have. Jeg har altid rejst meget, både da jeg var lille med mine forældre, men også med veninder og nu kæreste og børn. Jeg har faktisk en lille notesbog som jeg skal skrive i om alle vores ferier. Det der med at sætte mig ned og skrive i hånden, er jeg bare ikke så god til. Måske en dag, men det er nok ikke i nær fremtid. Sådan et verdenskort her er altså bare lige det lettere.

Baby A’s kort. Man kan ikke se det her, men Gran Canaria er tilføjet med en tusch prik, da de kanariske øer åbenbart ikke er vigtige nok for kortet. Og moren syntes at det var lige voldsomt nok at skrabe hele Spanien. 10 lande (inkl. Gran Canaria/Spanien) er det alligevel blevet til inden hans 1 års fødselsdag.

Nissens hjemmelavede plakatramme

Som nævnt var det Nissen i huset som har givet drengene hver deres verdenskort. Og han har selv lavet rammerne til og fortalt mig hvordan. Og det trick vil jeg da lige dele – for Nissen kan ikke bruge en skruemaskine, da han ikke er så stor. Så derfor burde de fleste kunne lave de her rammer uden problemer. Selve rammen består nemlig kun af træ og magneter. Så let (og billigt).

Her lidt tydeligere, hvordan de to lister ser ud. Den bagerste med lige kanter og den forreste med afrundede kanter.

Hver ramme består af 4 trælister. De to yderste har afrundede kanter, mens dem ind mod væggen har lige kanter. Og så er der her i mellem sat et magnetbånd. Det klistres bare på og så sidder det der.

Til ophæng havde Nissen givet os klæbesøm som skal klistres på væggen, og så hænger de der bare. Så nu har drengene hver deres verdenskort på væggen på deres fælles værelse. Baby A har det over hans tremmeseng, så han kan drømme om sine rejser, når han skal over – og Storebror O over skrivebordet. Så kan han drømme sig væk, når det er tid til lektielæsning.

Storebror O’s kort. Snart 9 år og har været i store dele af verdenen.

Jeg glæder mig til at se, hvordan drengenes kort vil udvikle sig i fremtiden.

Der er lige den snak her om Nissen i huset – den skal jeg nok lige fortælle mere om en anden dag. Måske til jul?
I øvrigt har Nissen købt verdenskortene i Arnold Busck og alt udstyr til rammen er fra Silvan. Det er som sådan ikke en reklame, men bare til info, hvis du selv vil igang.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar