Sommer, sommerferie, kom!

Den her sommer er simpelthen kommet flyvende ind fra højre for mig. Lige pludselig så forsvandt foråret og dagene blev varme. Jeg har slet ikke været klar og føler virkelig den sidste halvanden måned bare er forduftet som dug for solen.

Jeg har haft så fjollet meget at lave på job, så når jeg er kommet hjem om aftenen og endelig har kunne slappe af efter putning af Baby A, så har min energi kun været til Netflix! Så at det nu er sommer er faktisk lidt svært at forstå! Jeg føler allerede, at jeg er gået glip af en hel masse!

Juni er bare fløjet forbi

Hele juni har bare ligget i overhalingsbanen for mig. Faktisk bogstaveligt talt for vi har købt ny bil – en elbil – en Tesla. Det er vildt!
Vi har længe talt om at opgradere, da vores gamle bil lige var en smule for lille rent rummæssigt. Altså selvom vi havde den bedste bededagsferie i år, så var det at sidde i en propfyldt bil ikke lige så fantastisk. Så da Tesla kom med deres nye model og vi fik prøvet den ved et vennepar, så måtte vi også have sådan en. Vi ville nemlig have en el- eller hybridbil. Og nu var muligheden der så for at få den bedste på markedet, så hvorfor ikke? Så vi har været ude at køre stærkt – eller det føles det som, når man trykker på speederen i hvert fald.

Oveni har juni været fyldt med familiebesøg – min søster og svoger + deres tre piger kom på weekend, jeg har stået på loppemarked med en veninde og så har vi holdt vores årlige sommerfest for vennerne. Så der har seriøst været drøn på. Oveni hverdagen med at hente og bringe – og oveni et job som for mit vedkommende har været travlt.

Sommer og ferie forude

Så nu er der heldigvis ikke længe til at det bliver rigtig sommer for os, når vi snart drager sydpå med ungerne. Jeg glæder mig! Vi har ikke rigtig lagt nogle planer – åbenbart. Jeg troede vi skulle til Sydfrankrig, men min bedre halvdel er måske igang med at lægge andre planer. Og jeg har egentlig ladet det lidt op til ham. Jeg vil bare afsted.

Det eneste vi har fuldt planlagt er at køre til Berlin, have en enkel overnatning, og så har vi lejet en California camper herfra. Det er samme type camper som vi brugte på vores tur i Skotland i efteråret.
Fra Berlin kører vi bare hvorhen vi vil. Måske noget Østrig, måske Frankrig, eller måske begge dele. Vi har knap 2½ uge, så mon ikke vi kommer lidt rundt. Min kæreste kender folk som er på ferie lidt forskellige steder og tanken er at mødes med nogen på turen. Jeg glæder mig bare til at komme afsted og hygge med drengene.

Det er samme type camper som denne vi har lejet.

Hvad skal du her i sommerferien?

Skriv et svar